Medie: PL-klubber kæmper om glemt Liverpool-midt
Aston Villa og West Ham kigger angiveligt mod Liverpool denne sommer, hvor man vil hente en forglemt midtbanespiller.
Alex Oxlade-Chamberlain har alligevel fået sneget sig op på 29 kampe i den indeværende sæson for Liverpool på tværs af alle turneringer, hvor størstedelen dog er kommet som indskifter.
Det er dog ikke meget, man ellers har set eller hørt til den engelske midtbanespiller, der har 35 kampe for det engelske landshold på sit CV. Det vil Aston Villa og West Ham dog nu lave om på.
I hvert fald melder The Mirror, at begge klubber vil forsøge at hente den tidligere Arsenal- og Southampton-spiller til i det kommende transfervindue.
Her har Alex Oxlade-Chamberlain nemlig blot et år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, der af samme grund angiveligt skulle være villige til at lytte på tilbud.
28-årige Alex Oxlade-Chamberlain står i skrivende stund noteret for 133 kampe for Liverpool, hvor han desuden har scoret 17 mål og leveret 15 oplæg.
Salah forsikrer: Jeg er i Liverpool næste sæsonHan kan desuden lørdag sikre sig sit andet Champions League-trofæ i karrieren, når Liverpool står over for Real Madrid i finalen på Stade de France.