Serie A

Danskerfod sendte Monza tættere på Serie A

Serie A kan potentielt blive en dansker rigere, når weekenden er ovre. Første vigtige stik blev taget torsdag aften.

Christian Gytkjær. Det danske herrelandshold i fodbold møder pressen lørdag den 16. november 2019. (Foto: Philip Davali/Scanpix 2019)

Christian Gytkjær og Monza tog første vigtige stik i kampen om Serie A, da Pisa blev besejret med 2-0 i første opgør af Serie B’s playoff-finale.

Fra kampens start havde Gytkjær en placering på bænken, hvorfra han kunne se holdkammerat Dany Mota bringe Monza foran 1-0 efter ni minutter.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Den stilling holdt helt til anden halvleg, hvor Gytkjær fik lov at komme ind efter knap en time spil. Den danske skarpretter skulle blot bruge et kvarter på banen, før føringen var fordoblet.

På et indlæg kom Gytkjærs holdkammerat højest, og da målmandens parering ikke blev sendt til siden men direkte op i hovedhøjde, var danskeren hurtigste mand på bolden, og med pandebrasken blev det til 2-0.

Kort før tid lykkedes det Pisa at bringe det samlede regnskab nærmere balance, da Filippo Berra reducerede til 2-1 på et flot mål.

På trods af det sene mål er Monza sikret et godt udgangspunkt før returopgøret i Pisa, der spilles søndag aften.

Den samlede vinder af de to opgør skal i næste sæson spille i Serie A, og derved kan Gytkjær bytte plads med Morten Frendrup, der sammen med Genoa rykkede ud af Serie A.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P