Premier League

Tidligere FCK’er reagerer på fanangreb: Idioter

Robin Olsen er alt andet end tilfreds med, at han blev udsat for vold på banen, da Manchester City besejrede Aston Villa og sikrede sig det engelske mesterskab.

Robin Olsen
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Der var massevis af dramatik, da Manchester City søndag sikrede sig det engelske mesterskab efter en sejr på 3-2 over Aston Villa.

Her fik den svenske landsholdsmålmand Robin Olsen sin Premier League-debut for gæsterne, da han for første gang startede inde for Steven Gerrards tropper i ligaregi.

Da kampen blev fløjtet af, blev målmanden dog overfaldet af City-fans, der løb på banen og slog Robin Olsen i baghovedet. En hændelse, som han nu selv har reageret på via sin Instagram-profil.

Her skriver Robin Olsen nemlig følgende:

– De idioter som angreb mig kommer ikke til at ødelægge mit humør efter dagens kamp. Jeg fik muligheden for at få debut for denne fantastiske klub, og vi var tæt på at få et godt resultat mod en svær modstander, skriver Robin Olsen således i et post på sin Instagram, som du kan se herunder:

32-årige Robin Olsen har en fortid i F.C. København, hvor han spillede fra 2016 til 2018, inden han blev solgt til den italienske storklub AS Roma.

Highlights: Manchester City leverede vildt comeback og er engelske mestre!

I denne sæson har han været på leje i Aston Villa, der hentede svenskeren til i vinterens transfervindue i netop AS Roma.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P