Premier League

Ten Hag beundrer City og Liverpool: Men alle æraer har en ende

Erik ten Hag beundrer rivalerne fra Manchester City og Liverpool, men varsler samtidig, at han har tænkt sig at byde de to klubber op til dans.

Manchester United, Erik ten Hag, Premier League, Manchester City, Liverpool.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Ralf Rangnick har sluppet tøjlerne i Manchester United, og Erik ten Hag har nu taget styringen.

Den hollandske manager blev således præsenteret i Manchester United mandag, hvor han i samme ombæring fik holdt sit første pressemøde som United-manager.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

På pressemødet blev han naturligvis spurgt ind til de to klubber, der lige nu dominerer engelsk fodbold; Manchester City og Liverpool.

– Som det ser ud lige nu, beundrer jeg både Manchester City og Liverpool. De spiller fantastisk fodbold. Men alle former for æraer får en ende, og jeg glæder mig til at kæmpe med dem.

– Det er jeg sikker på, at alle de øvrige klubber i Premier League også gør, lød på pressemødet fra Erik ten Hag.

Efter en dramatisk sæsonafslutning, kunne Manchester City søndag løfte Premier League-trofæet. Her leverede man et imponerende comeback, hvor man efter at være nede med 0-2 et kvarter før tid fik vendt det til en 3-2-sejr.

Liverpool gjorde ellers rent bor i sin sidste kamp, men med 3-1-sejren over Wolves, må de tage til takke med en andenplads, blot et enkelt point efter Manchester City.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P