Premier League

Medie: Tottenham byder Arsenal op til dans i jagten på City-brasser

Både Tottenham og Arsenal har angiveligt set sig varme på en af Manchester Citys angribere, der kan have langt til fast spilletid i næste sæson.

Gabriel Jesus
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Til sommer bliver Manchester City voldsomt oprustet i sit angreb, når norske Erling Haaland lander i klubben.

Det kan give problemer for klubbens øvrige angribere, der allerede inden nordmandens ankomst nok må sande, at han er tiltænkt en fast plads i front i Pep Guardiolas foretrukne startellever.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Derfor har det tidligere været ude, at Arsenal skulle være lune på Gabriel Jesus, men nu melder et andet mandskab fra det nordlige London sig i jagten på den brasilianske landsholdsangriber.

Antonio Conte og Tottenham er ifølge The Telegraph nemlig også på jagt efter Gabriel Jesus som forstærkning til angrebet forud for den kommende sæson.

Tottenham sikrede sig i sidste spillerunde i Premier League fjerdepladsen og skal dermed ud og spille Champions League i den nye sæson.

Præcis derfor er man nu på jagt efter forstærkninger, der kan styrke holdet i jagten på nok en succesoplevelse, lyder det fra mediet.

Tidligere FCK’er reagerer på fanangreb: Idioter

Historien melder intet om, hvad Gabriel Jesus selv foretrækker. Dog kunne han søndag lade sig krone som Premier League-vinder for fjerde gang i karrieren, da Manchester City lavede et sensationelt comeback mod Aston Villa og sikrede sig klubbens ottende nationale mesterskab i historien.

Her spillede den 25-årige angriber i øvrigt hele kampen for de nykårede Premier League-mestre, hvor det dog hverken blev til mål eller oplæg for brasilianerens vedkommende.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P