Bundesligaen

HSV snublede – Dansker hjalp Hertha Berlin til at blive i Bundesligaen

Hertha Berlin klarede endnu en sæson i Bundesligaen, efter de mandag aften slog Hamburger SV.

HSV, Hamburger SV, Hertha Berlin, Oliver Christensen, Bundesligaen.
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Hamburger SV vandt den første playoff-kamp med 0-1, da de for fire dage siden slog Hertha Berlin på udebane.

Mandag aften skulle resultatet så forsvares på hjemmebane foran de omkring 57.000 fans på Volksparkstadion. Det mislykkedes dog.

Med en 0-2-sejr blev det nemlig Hertha Berlin, der snuppede billetten til Bundesligaen i næste sæson, mens HSV må tage endnu en sæson i den næstbedste række.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Allerede efter fire minutter fik Hertha Berlin bragt balance i den samlede stilling, da Dedryck Boyata gjorde det til 0-1 for gæsterne.

Resten af halvlegen bød ikke på flere mål, og de to mandskaber kunne dermed gå til pause ved stillingen 0-1.

Med 63 minutter spillet gjorde Marvin Plattenhardt det til 0-2 for gæsterne, og favoritværdigheden var pludseligt vendt 180 grader.

Som kampen skred frem, fik Hamburger SV i stigende grad kontrol over spillet på banen. Det kneb dog med at skabe chancer, hvilket Hertha Berlin havde noget lettere ved.

Efter seks minutters tillægstid stod det klart, at Hamburger SV havde formøblet 1-0-føringen og det er i stedet Hertha Berlin, der kan se frem til at tage endnu en sæson i den bedste tyske række.

Danske Oliver Christensen spillede desuden en væsentlig rolle i hovedstadsklubbens overlevelse, da han efter at have fået sin debut i den første playoff-kamp mod HSV endnu en gang tog plads mellem stængerne. Den tidligere OB’er stod en sikker kamp, hvor han lykkedes med at holde nullet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P