Thorup før guldkamp: Vi har et arbejde, der skal ind og gøres færdigt
Jess Thorup vil slutte sæsonen af med en fokuseret indsats, når AaB venter i Parken til en sand guldfest.
F.C. København kan søndag sikre sig klubbens 14. mesterskab, når AaB besøger Parken i en sand guldfest. Her er løverne nemlig tre point foran FC Midtjylland inden kampstart, hvor man også har en bedre målscorer på ni mål.
Derfor var det en række journalister fra TV3 SPORT, der fokuserede på FCK’s allerede sikrede guld, da man talte med Jess Thorup inden kampstart. Men den hoppede den garvede F.C. København-træner dog ikke på.
– Mit fokus er 100 procent på dagens kamp. Det skal det være. Vi har et arbejde, der skal ind og gøres færdigt, indleder Jess Thorup til TV3 SPORT og fortsætter:
– Jeg ved godt, at I (journalister, red.) er i gang med at skabe et billede af sæsonen. For mig handler det om, at vi har et arbejde, der skal gøres færdigt, lyder det fra Jess Thorup, der med et dansk FCK-mesterskab bliver den første danske træner nogensinde, der har vundet den bedste danske række med to forskellige klubber.
I 2017/18-sæsonen blev Jess Thorup nemlig også dansk mester med FC Midtjylland, da han sikrede klubben sit andet – ud af i dag tre -danmarksmesterskaber.
Du kan se hele optaktsinterviewet med Jess Thorup i videoplayeren øverst i artiklen.
Bekræftet: Sådan stiller FCK og AaB op i guldfestKampen mellem F.C. København og AaB fløjtes i gang klokken 17:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.