Highlights: David Nielsen sagde farvel til AGF med remis mod FC Nordsjælland
David Nielsen stod denne lørdag for allersidste gang i spidsen for AGF. Her mødte de sejrshungrende aarhusianere FC Nordsjælland hjemme på Ceres Park i sæsonens sidste kamp, der endte med en pointdeling og 2-2.
Lørdag tog AGF imod FC Nordsjælland på Ceres Park i begge klubbers sidste kamp i denne superligasæson. Her var det også sidste gang – i hvert fald for denne omgang – at David Nielsen stod i spidsen for AGF. Derfor fik den afgående cheftræner en kæmpe hyldest inden kampstart, hvor klubbens mest trofaste fans hyldede den populære skikkelse med bannere og slagssange.
Det blev dog ikke til en afskedssejr for David Nielsen i AGF, da kampen endte 2-2 – i øvrigt som sidst de to mandskaber tørnede sammen – og dermed er AGF fortsat uden sejr i de seneste 14 kampe.
AGF kom ellers foran to gange i kampen. Først ved Gift Links og senere ved Patrick Mortensen, men FCN-mål af Simon Adingra og Benjamin Nygren betyder, at begge klubber går på sommerferie med et enkelt point hver.
AGF 1-0 FC Nordsjælland (Gift Links, 1′):
AGF 1-1 FC Nordsjælland (Simon Adingra, 7′):
AGF 2-1 FC Nordsjælland (Patrick Mortensen, 71′):
AGF 2-2 FC Nordsjælland (Benjamin Nygren, 77′):
Videohighlight kommer snarest.