Christian Eriksen til BBC – har en god ide om hvor jeg spiller i næste sæson
Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen fortæller åbent i et interview med engelske BBC, at han har en god ide om, hvor karrieren fortsætter efter sommerferien. Brentford er i spil.
Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen skal have skrevet under på en ny kontrakt efter sommerferien.
Men det er ikke ensbetydende med en ny klub.
Midtbanespilleren, der har leveret et super comeback på grønsværen efter sit skifte til Brentford FC, har flere muligheder til sommer – og Brentford er stadig en del af overvejelserne.
– Jeg har altid villet vinde trofæer. Jeg har altid villet være den bedste version af mig selv og spille på højste niveau. Men det ændrer sig også, når jeg ser på, hvordan familien har det. Det har altid været vigtigt, men det er endnu vigtigere nu, siger Christian Eriksen til BBC.
Christian Eriksen og Brentford slutter sæsonen på hjemmebane lørdag mod Leeds, og derefter venter der en landsholdssamling for danskeren i juni, hvor der skal spilles fire Nations League-kampe.
Eriksen har tidligere været rygtet til engelske klubber som Manchester United, Newcastle og danskerens tidligere klub Tottenham Hotspur, hvor Antonio Conte, som Eriksen også havde som træner i Inter, har ansvaret som manager.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
– Det bliver en sportslig beslutning men også en familiebeslutning. Brentford er en af mulighederne. Men jeg har ikke bestemt mig. Jeg har en ide om det, men hvor og hvornår det sker, det ved jeg ikke, lyder det fra Eriksen i interviewet.
Brentford ligger inden søndagens sidste kamp nummer 11 i Premier League og kan med en sejr og lidt held spille sig ind i top 10.