LaLiga

Bale missede farvel med Bernabeu – Ancelotti forklarer

Gareth Bale kunne fredag aften have spillet sin sidste hjemmekamp for Real Madrid, da de spillede 0-0 mod Real Betis. Men det gjorde han ikke.

Carlo Ancelotti forklarede den spanske presse om Gareth Bales manglende farvel til Real Madrid
Foto: Ritzau Scanpix / GABRIEL BOUYS / AFP

Gareth Bale har i længere tid haft et had/kærligheds forhold til Real Madrid og klubbens fans.

Den walisiske stjernespiller er faldet i unåde på tribunerne af flere omgange, hvor klubbens fans har beskyldt ham for at være doven og spille for meget golf ligesom de har været utilfredse med hans mange længere skadesperioder.

Omvendt har Bale vundet tre mesterskaber og fire Champions League-titler i sin tid i klubben, og mange husker angriberens ekvilibristiske saksespark i Champions League-finalen mod Liverpool i 2018.

Fredag aften var Gareth Bale så ikke at finde i Real Madrids trup, og det var der en god forklaring på ifølge cheftræner Carlo Ancelotti.

På spørgsmål fra den spanske presse om Bale manglende farvel til hjemmebanen siden 2013, svarede den italienske træner.

– Han ville sige farvel, og han ville gerne spille, men han havde det ikke godt. Jeg tror, ​​han kommer med til Paris, sagde Ancelotti, der med Paris hentyder til Champions League-finalen lørdag den 28. maj mod Liverpool.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Carlo Ancelotti og Real Madrid vandt det spanske mesterskab allerede i starten af måneden, og i denne sæson i LaLiga har Gareth Bale kun spillet med i fem kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P