Voldsomt svækkede AaB håber på topscorer
AaB har en særdeles vigtig kamp foran sig søndag, men nordjyderne er allerede voldsomt svækkede, og der kan vise sig at være endnu flere dårlige nyheder på vej.
Det bliver ikke nogen nem opgave for AaB at få point i søndagens sidste superligakamp denne sæson.
For det første byder kampen på et opgør på udebane mod de kommende mestre fra F.C. København, men AaB må desuden undvære fire og potentielt seks af holdets største profiler.
Rasmus Theland, Iver Fossum og Daniel Granli er alle ude med karantæner, mens heller ikke den skadede anfører Lucas Andersen bliver klar til kampen. Også angriber Milan Makaric samt holdets suveræne topscorer, Louka Prip, er tvivlsomme.
Sidstnævnte håber dog selv at blive klar, efter han måtte lade sig udskifte i pausen af sidste weekends kamp mod Brøndby.
– Mit baglår føltes rigtig stramt i kampen mod Brøndby. Jeg var bange for, at der var noget, der ville springe, så derfor bad jeg om at blive skiftet ud.
– Det har jeg også kæmpet lidt med i den her uge, hvor jeg ikke rigtigt har kunnet træne. Det så skidt ud i går, men det er meget bedre i dag, så jeg er ret fortrøstningsfuld i forhold til kampen på søndag, fortæller Louka Prip, siger Prip til Nordjyske.
For AaB er kampen i Parken langt fra uden betydning. Lige nu sidder AaB på den fjerdeplads, der er adgangsgivende til næste sæsons Conference League-kvalifikation.
Lige bag AaB ligger Brøndby dog á point med nordjyderne, og mens AaB i den sidste kamp skal til Parken, får Brøndby hjemme besøg af bronzevinderne fra Silkeborg. AaB’s målscore er så meget bedre end Brøndbys, at nordjyderne efter alt at dømme kan ’nøjes’ med at få samme resultat som Brøndby i den sidste kamp, men det kan blive vanskeligt nok uden flere af holdets profiler.
24-årige Louka Prip har været lidt af en åbenbaring for nordjyderne denne sæson, efter han sidste sommer skiftede til klubben fra nedrykkede AC Horsens.
Highlights: Brøndby tilbage på sejrskurs i AalborgIndtil vider er det blevet til 14 mål i 31 kampe for den 24-årige kantspiller, der dermed også har et andet incitament for at blive klar til kampen lørdag. Kommer han i aktion vil han have fået spilletid i alle AaB’s superligakampe i denne sæson.
Den bedrift kan kun 11 andre markspillere samt fem målmænd i Superligaen stadig nå at præstere.