Oliver Christensen: Ikke en nem kamp for mig
Den tidligere OB-målmand, Oliver Christensen, fik sin første kamp i Bundesligaen for Hertha Berlin torsdag, men desværre for fynboen var han involveret i den enlige scoring i relegtionskampen mod Hamburger SV.
Det lignede et indlæg, og sådan så Oliver Christensen formentlig også på det.
Hamburger SV kom torsdag fra Olympiastadion i Berlin med en 0-1-sejr i det første opgør i kampen om en plads i Bundesligaen efter sommerferien.
Dermed er det fordel til nordtyskerne forud for returopgøret på Volkspark i Hamburg på mandag, og derfor blev Bundesligadebuten da heller ikke helt som håbet for danske Oliver Christensen.
– Det var ikke en nem kamp for mig, da jeg har spillet så lidt denne sæson. Målet mod os var hårdt. Jeg er ikke sikker på, om jeg stod for langt fremme eller ej. Vi ønskede selvfølgelig et bedre resultat, men vi har returopgøret på mandag, hvor vi stadig kan vende det rundt, lyder det fra Oliver Christensen.
Den 23-årige danske målmand har indtil videre i sæsonen stået bag Alexander Schwolow og efterfølgende også Marcel Lotka i målmandskøen i Hertha Berlin, men da de begge var ude med skader i torsdagens opgør, fik ’Gribben fra Kerteminde’ langt om længe sin første start.
Efter kampen var der nogle steder kritik af danskerens involvering i Hamburg-scoringen, men han fik efterfølgende opbakning fra holdkammeraten Marcel Kempf.
Highlights: HSV et skridt tættere på Bundesligaen– Hamburg scorede målet, selvom det var heldigt for dem, at indlægget gik ind. Olli kunne ikke gøre noget ved det. Det er hårdt at tabe på sådan et freak-mål, men til trods for alting så ved vi, at det kun er ét mål, og vi skulle alligevel have vundet i Hamborg, hvis kampen var endt uafgjort, lød det efter kampen fra Kempf.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Det er endnu uvidst, om den danske målmand også kommer til at spille returopgøret i Hamborg mandag.
Du kan se målet i videoen over artiklen.