
PSG-spiller nægtede at spille med regnbuefarver på trøjen
En af PSG's profiler nægtede at spille en kamp, fordi han ikke ville bære en spillertrøje, hvor regnbuesymbolet var påsat.

Homoseksualitet er ulovligt i Senegal og kan straffes med fængselsstraffe på op til fem år.
Det er også ulovligt i Qatar, hvor Paris Saint-Germains ejere kommer fra, og hvor der skal afholdes VM i fodbold i 2022 fra november til december.
Nu er en af PSG’s spillere, senegalesiske Idrissa Gueye, kommet i vælten for at nægte at spille kamp mod Montpellier i den forgangne weekend, hvor klubben på spilletrøjen skulle bære regnbuefarverne for at bakke op om LGBTQ+-rettigheder. Det er erfarer engelske BBC.
Den 32-årige tidligere Premier League-spiller for Aston Villa og Everton har ellers spillet 25 kampe for klubben i denne sæson, og fraværet i weekenden skyldes ifølge PSG-boss Mauricio Pochettino ”personlige årsager“.
Det franske fodboldforbund (FFF) har ifølge BBC skrevet til Gueye for at afklare, hvorfor han var fraværende.
Mandag åbnede Blackpools 17-årige angriber Jake Daniels op om sin sexualitet og blev den første professionelle fodboldspiller i England til at springe ud som homoseksuel siden Justin Fashanu for mere end 30 år siden.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
I skærende kontrast til Jake Daniels udmelding var det største Twitter-trend i verden i onsdags #WeareallIdrissa med tweets der støttede Gueyes holdning og fravær i PSG-kampen.