Fra Superligaen til Cykelligaen – Målmand ‘sadlede’ om
Der er markante forskelle men også visse ligheder mellem den karriere, som den tidligere superligamålmand Martin Asvig Pedersen engang havde, og den han har i dag.
I 2015 havde han aldrig ejet en racercykel, men tilværelsen som reservemålmand i Superligaen var ikke forenelig med det civile job, og så sadlede han – i bogstaveligste forstand – om.
36-årige Martin Asvig Pedersen har foretaget et karriereskifte, som ellers ikke ligger lige til højrebenet.
I maj 2007 fik han superligadebut for Randers FC, da han afløste en udvist Martin S. Jensen i Randers-målet i udekampen mod FC Nordsjælland, og da førstemålmanden i den efterfølgende kamp sad ude med karantæne, fik den dengang 21-årige reservemålmand også den efterfølgende kamp mod Silkeborg.
I dag – 13 kilo lettere – kører han for Randers Cykleklub som klubbens eneste rytter i cyklingens svar på Superligaen – den danske A-klasse.
– Jeg tog den her oprykning til A-klassen for ligesom at kunne sige, at så har jeg prøvet det. Det skulle til at være nu, hvis jeg skulle nå det, inden kroppen begynder at udvikle sig i den forkerte retning. Siden jeg stoppede med fodbold og begyndte på at cykle, er det kun gået én vej, og det skyldes mit konkurrencegen; Jeg vil gerne blive bedre, vinde og udvikle mig, for det er jeg vokset op med siden jeg var 15 år og spillede ungdomsfodbold, forklarer Martin Pedersen.
– Vinderinstinktet og det med, at sætter man sig noget for, så gør man det ikke halvt, det er det, jeg lever på. Jeg kommer fra et elitemiljø og har været i det siden jeg var 15 år og startede i Randers FC. Det er træningsiveren der holder mig oppe og gør, at jeg kan være med i den bedste række nu, forklarer den nu forhenværende superligamålmand.
I 2010 gik turen til den daværende 2. Divisionsklub Hobro IK, og her var han i juni med til for første gang i klubbens historie at rykke op i 1. Division. Så kom en optagelse på politiskolen i vejen, og karrieren fortsatte derfor hos Gladsaxe-klubben AB.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
I den forbindelse blev AGF-målmanden Jesper Rask derfor hentet til den nordjyske klub som erstatning, men da klubben i vinteren 13/14 begyndte at ligne en mulig oprykker til Superligaen, tog ledelsen fat i sin tidligere målmand og bad ham komme tilbage som backup.
Det tilbud takkede han ja til, og i forårssæsonen kunne han så fra første parket på udskiftningsbænken følge klubbens sensationelle oprykning til landets bedste række.
Efter yderligere en sæson som backup for Jesper Rask – denne gang i Superligaen – lagde Martin Pedersen støvlerne på hylden. I den forbindelse fik to af hans kollegaer lokket ham med ud at cykle, og siden har han ikke set sig tilbage. Selv er han ikke i tvivl om, hvor den største forskel på de to sportsgrene ligger.
– Selvfølgelig skal man have et talent i begge sportsgrene, men den største forskel er nok, at talentet kommer mere til udtryk i fodbold end i cykling. I cykling kan du nemmere komme langt med hårdt arbejde, end du kan i fodbold. Du kan arbejde nok så hårdt i fodbold, men hvis du ikke har talentet, så er det sgu svært at komme længere end 2. eller 1. Division, forklarer ’cykel-målmanden’, der dog kan mindes særligt én tidligere holdkammerat, der klarede sig flot i fodboldens verden på hovedsageligt vilje.
– Jonas Brix-Damborg er et godt eksempel. Han er den spiller, jeg har spillet sammen med med den største vilje til at lykkes til trods for, at talentet måske ikke var der 100 procent, og dem ser man bare ikke mange af i fodbold. I cykelsporten kan man komme rigtig langt på vilje, men selvfølgelig skal man også have øje for at læse et cykelløb, som jo også er en form for talent, men viljen er helt klart den største forskel, lyder det fra randrusianeren.
Selvom han cykler som amatør og ikke tjener noget på sin nye ’hobby’, så er der mange steder, hvor cyklingen passer bedre ind i et familieliv og et fuldtidsarbejde, end det var tilfældet med karrieren som fodboldspiller.
– I forhold til fodbold så er man ikke afhængig af, at det er klokken 18, vi træner mandag, tirsdag og torsdag. Man kan bare suse afsted, når det passer for familien, forklarer den 36-årige kronjyde og fortsætter:
– Tidsmæssigt bruger jeg omtrent det samme, som da jeg spillede fodbold. Jeg træner cirka 15 timer om ugen, og for at køre på det niveau, så er man nødt til at træne så meget, for ellers bliver man bare savet midtover. Det er noget af det charmerende ved cykling; Jo mere man kommer afsted, jo hurtigere cykler man. Hvis man har iveren og kan finde tiden til det, så kan man komme forholdsvis langt til trods for, at man starter sent.
I sidste måned stod den tidligere superligamålmand så på startstregen overfor blandt andre danmarksmesteren Mads Würtz Schmidt og den femdobbelte olympiske mester, Lasse Norman Hansen, der begge er fuldtidsprofessionelle på udenlandske hold, ved et løb A-løb i Vejen.
– Det er meget sjovt at prøve at køre med, og det er mest for oplevelsens skyld. Jeg ved jo godt, at jeg ikke skal hverken det ene eller det andet med cyklingen, men så er den ligesom vinget af. Det er lidt sjovt at se de proffer, og så bliver man da lidt ‘starstrucked’. Man kan mærke, at når de er med, så bliver der gjort plads til dem i feltet. Pludselig sidder man lige ved siden af en, som man ugen forinden så på tv i Flandern Rundt, forklarer Martin Pedersen.
Når han stiller til start i cykelløb er han den eneste repræsentant for Randers Cykleklub, og han står derfor helt og aldeles på egne ben, men de konkurrerende hold stiller til start med op til 15 ryttere. Han har snakket med et par af de mindre hold, men han har måttet erkende, at det ikke lige er folk med hans profil, holdene leder efter.
De hold er tvunget ud i at forsøge at finde den næste Mads Pedersen (dansk verdensmester fra 2019, red.), og det er jo nok ikke en på 36, der er kommet sent ind i karrieren, lyder det fra rytteren, der ofte er feltets alderspræsident. Målsætningen er dog klar.
– Jeg kommer aldrig til at vinde et A-løb, men det går bedre, end jeg havde forventet, for jeg sidder med feltet hjem i alle løbene. Mit mål er at køre i top-15 i et A-løb, for det vil give officielle point. Kan jeg ramme tv-udbruddet til DM i Aalborg i juni, så er målsætningen også indfriet, lyder det fra Martin Pedersen.
Indtil videre er den tidligere superligamålmands bedste resultat en 24. plads. Det var tilfældigvis på sin gamle ’hjemmebane’ i nordjyske Hobro. DM i linjeløb køres i og omkring Aalborg den 26. juni.
