Premier League

Medie: Manchester United vil spolere AC Milan-transfer

Erik ten Hag har udset sig en ombejlet hollænder fra fransk fodbold, der ellers var meldt tæt på et sommerskifte til AC Milan.

Sven Botman
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Rygterne om tilgange til Manchester United begynder for alvor at tage til, efter Erik ten Hag nærmer sig sin tiltrædelse i klubben. Og mens transfervinduet nærmer sig sin åbning, bliver flere og flere navne bragt i spil som potentielle forstærkninger til De Røde Djævle.

Senest kom det frem, at man i klubben angiveligt skulle jagte en af to angribere i form af Darwin Núñez fra Benfica og Sasa Kalajdzic fra Stuttgart.

Nu melder Football Insider så, at man også kigger mod defensiven, hvor man har identificeret en ombejlet hollænder i franske Lille.

Der er her tale om den 195 centimeter høje midtstoppe Sven Botman, som er 22 år gammel og som tidligere er blevet rygtet tæt på et skifte til AC Milan.

I vinter blev Newcastle United ligeledes meldt interesseret i hollænderen, men en handel blev som bekendt aldrig en realitet.

Nu melder Football Insider så blandt andet, at Erik ten Hag i sidste uge skulle have afholdt et møde i Amsterdam med fodbolddirektør John Murtough, Mitchell van der Gaag og Steve McClaren.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

På mødet diskuterede man angiveligt potentielle transferemner til sommerens vindue, og netop her skulle Sven Botmans navn være dukket op.

Det skulle være en kilde tæt på Manchester United, der har videregivet informationerne til mediet.

Profiler kan få sæsonens sidste kamp for United

Hvad hovedpersonen selv foretrækker, melder historien intet om

Transfervinduet i England åbner fredag den 10. juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P