Bale-agent om chok-retur: Vil have mange plusser
Gareth Bales tid i Real Madrid nærmer sig en ende, men endnu har den walisiske stjerne ikke skrevet under med en ny klub. Der kan dog vente et bemærkelsesværdigt skifte hjem til de britiske øer for Bale.
Efter ni år i den spanske hovedstad skifte Gareth Bale denne sommer væk fra Real Madrid.
Den walisiske stjerne, der blev verdens dyreste spiller, da han i 2013 skiftede Tottenham ud med den spanske kongeklub, har ikke haft nogen prangende sidste sæson i Madrid, hvor det kun er blevet til i alt syv optrædener med 290 minutters fodbold til følge.
Meget kunne tyde på, at der nu venter en retur til de britiske øer for Bale, og direkte adspurgt, om Championship-klubben Cardiff kunne være en mulighed, svarer hans agent Jonathan Barnett:
– Vi ser på det indenfor nærmeste fremtid, men jeg gentager; Der er ikke nogle muligheder på bordet lige nu. Cardiff vil have mange plusser. Han er fra Wales, hans familie er derfra. Fra et personligt synspunkt kunne det appellere. Men jeg understreger, at det her er mig, der tale og mine synspunkter – ikke Gareths. Jeg har ikke diskuteret det med ham, lyder det fra Barentte ifølge Wales Online.
Gareth Bale er født i Cardiff, men han har aldrig spillet for byens fodboldklub, da han allerede som tiårig blev en del af Southamptons ungdomsakademi.
Agenten bekræfter: Han er færdig i Real Madrid – her vil han gerne henI første omgang har waliseren størst fokus på det walisiske landshold, som foruden fire kampe i Nations League skal spille en kamp mod enten Skotland eller Ukraine om en enkelt billet til VM-slutrunden i Qatar. Derfor har han heller ikke travlt med at få et klubskifte på plads.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
– Hvad Gareth gør som det næste kommer ikke til at handle om penge. Det kommer alene til at handle om, hvad han kunne tænke sig på det her tidspunkt i sin karriere, og hvor han kunne tænke sig at være. Vi sætter os ned og går det hele igennem efter Wales-kampene i juni. Gareth ønsker først at fokusere på det, der sker med Wales, lyder det fra Barnett.
Gareth Bale er med 102 landskampe nummer to på listen over spillere med flest landskampe for Wales. Den rekord er Chris Gunter indehaver af med 107 kampe. Der er fem dages aldersforskel på de to spillere, der begge fylder 33 til juli.