Leicester-manager: Derfor fravalgte jeg Schmeichel
Søndag stillede Leicester op uden Kasper Schmeichel på mål. Nu sætter klubbens manager Brendan Rodgers ord på fravalget af den danske landsholdsmålmand.
150. Premier League-kamp i træk i startopstillingen. Det kunne Kasper Schmeichel have set frem til i søndagens opgør ude mod Watford.
Men den danske landsholdsmålmand måtte se til fra sidelinjen, da Leicester-manager, Brendan Rodgers, havde givet pladsen fra start til Danny Ward.
Nu sætter den nordirske manager ord på sit fravalg af Kasper Schmeichel. Det skriver Leicester Mercury.
– Da vi røg ud af Europa (Conference League, red.), og jeg så, at vi havde fem kampe at spille, talte jeg med Kasper om, at jeg ville spille ham i tre af dem og spille Wardy (Danny Ward, red.) i to, siger Brendan Rodgers.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Brendan Rodgers mener, spilletiden til den walisiske målmand er godt for truppen.
– Jeg har altid sagt, jeg mener, jeg har to nummer et her. Danny Ward, man ser hans tilstedeværelse og nogle af de redninger, han laver. For mig handler det om gruppens sundhed. Dette er hans første Premier League-kamp, og for mig, respektfuldt ment, er det ikke sundt, siger Rodgers og fortsætter:
– Vi har en fantastisk keeper der, som så udfordrer Kasper. Kasper er også en målmand i topklasse.
Highlights: Leicester uden Schmeichel slår WatfordLeicester City vandt udekampen mod Watford med hele 1-5 og ligger på en øjeblikkelig niendeplads i Premier League.
Næste kamp for Leicester City er på torsdag, hvor klubben skal et smut til London for at møde Chelsea FC. Kampen bliver fløjtet i gang klokken 21 og kan ses på See og Viaplay.