3F Superligaen

Viborg-træner varsler ændringer – bredden kommer i brug

Det er hårdt at spille tre kampe på en uge. Også i Viborg FF hvor cheftræneren kommer til at bringe bredden i spil i kampen mod AGF.

Jacob Friis bringer mange spillere i aktion søndag aften i Superligaen mod AGF
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Superligaen går for alvor ind i sin afgørende fase med to runder igen.

Viborg spiller for at hive syvendepladsen hjem, hvor de lige nu kæmper med OB. De mange kampe i de sidste runder kommer dog også med en pris.

Det er et hårdt fysisk program, og derfor kommer truppens bredde i spil i kampen mod AGF, siger cheftræner Jacob Friis. Også i startformationen.

– Hvis man kommer på stadion søndag aften, så får man set, at vi også får brugt vores bredde i truppen. Og det er en konsekvens af skadessituationen og ønsket om at få noget friskhed ind på holdet, siger cheftræneren til Viborg Stifts Folkeblad.

Søndagens modstander fra AGF, der kæmper for at overleve i Superligaen, kender allerede resultatet fra deres direkte rival Vejle, når kampen på Viborg Stadion fløjtes igang.

Men selvom aarhusianerne skulle være mere eller mindre reddet inden opgøret, ændrer det ikke på Viborgs tilgang.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Vores udgangspunkt er, at vi formentlig skal have en sejr for at holde vores syvendeplads, og det er vores udgangspunkt. Og så kan jeg ikke bruge tid på at tænke på eller spekulere i at udnytte, om AGF er mere eller mindre presset, slutter Friis til avisen.

Du kan se slutprogrammet i nedrykningskampen i Superligaen her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P