LaLiga

Reservespækket Barca-hold sikrede sølv i LaLiga

FC Barcelona sikrede sig andenpladsen i LaLiga med en runde igen, da de spillede uafgjort med Getafe.

FC Barcelona Barca LaLiga
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix.

FC Barcelona spillede søndag 0-0 mod Getafe på udebane, hvilket sikrede catalanerne andenpladsen i LaLiga.

Den spanske storklub fik en katastrofal start på sæsonen, hvilket i sidste ende kostede Ronald Koeman cheftrænerjobbet i Barcelona tilbage i oktober måned. Som frelser blev klublegenden Xavi ansat.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Han formåede efterfølgende at få vendt skuden, hvilket undervejs blandt andet sikrede en 0-4 sejr over Real Madrid på Santiago Bernabeu. Men selv med Xavi ved roret var der hen ad vejen flere nedture for catalanerne, der først røg ud af Champions League-gruppespillet for derefter at blive slået ud af Eintracht Frankfurt på hjemmebanen, Camp Nou, i Europa League.

I sidste ende lykkedes det alligevel for Barca-legenden at skabe håb for næste sæson, da søndagens kamp imod Getafe sikrede klubben andenpladsen i LaLiga, hvilket er en økonomisk gevinst forud for næste sæson.

Barca-sportsdirektør afslører de Jong-fremtid

For ikke nok med, at andenpladsen sikrer Champions League-fodbold i næste sæson, så betyder placeringen nemlig også, at FC Barcelona skal deltage i den spanske Super Cup, hvilket vil give en økonomisk indsprøjtning.

Her var det et reservespækket Barcelona-mandskab der på udebane spillede 0-0 med Getafe, hvilket giver catalanerne 73 point i LaLiga, fem mere end Atlético Madrid på tredjepladsen med kun en kamp igen.

FC Barcelonas sidste kamp i denne sæson er søndag den 22. maj, når klubben hjemme på Camp Nou runder 21/22-sæsonen af med en kamp imod Villarreal.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P