LAST MINUTE: Tips til Super Manager Forår 2022: Runde 14
Startopstillingerne fra Farum og Odense er netop blevet frigivet, og derfor giver vi dig nu de sidste spiltips til rundestarten på Super Manager Forår 2022 på holdet.dk.
Det er anden sidste spillerunde i Superligaen i denne sæson, og vi skal have fundet Danmarksmesteren og nedrykkerne.
Der er voldsom kamp om begge dele, og OB og Viborg kæmper også om syvendepladsen. Med startformationerne fra de to tidligere kampe i Superligaen, får du her Per V. Hansens LAST MINUTE spiltips til runden.
OB – SønderjyskE:
Tip 1 – Max Fenger, OB
Han spiller center forward, og når der er mange, der har valgt Jebali, så kan der være en ide i at vælge Max Fenger.
Tip 2 – Mads Frøkjær Jensen, OB
Suveræn topscorer for OB i efteråret, og han er kun ejet af 1,3 % af spillerne i Super Manager, og han kan være et godt køb.
FC Nordsjælland – Vejle:
Tip 1 – Mads Hansen, FCN
Han er billig, og eftersom Adingra er ude i dag, bliver der gode muligheder for den tidligere FC Midtjylland-spiller.
Tip 2 – Mohamed Diamande, FCN
Han spiller offensiv midtbane i dag, og kommer gerne med i feltet. Han koster tilmed kun 3,6 millioner kroner.
– Jeg tror, det betyder meget for Vejle, at de skal kæmpe for nedrykning, men FC Nordsjællland spiller som de gør, og er tro mod deres koncept, og jeg tror, de er en tand for skrappe på hjemmebane.
Du skal være opmærksom på, at disse spillere sidder ud med karantæne i Superligaen:
Adamo Nagalo, FC Nordsjælland – 15/5 mod Vejle Boldklub
Arbnor Mucolli, Vejle Boldklub – 15/5 mod FC Nordsjælland
Raúl Albentosa, Vejle Boldklub – 15/5 mod FC Nordsjælland
Kasper Larsen, OB – 15/5 mod SønderjyskE
Kevin Diks, F.C. København – 15/5 mod Randers FC
Nicolai Boilesen, F.C. København – 15/5 mod Randers FC
Simon Graves, Randers FC – 15/5 mod F.C. København
Andreas Maxsø, Brøndby IF – 15/5 mod AaB
Inde på vores fodbold-app kan du slå push-notifikationer til for holdet.dk-takes. Så vil du modtage alle vores artikler vedrørende holdet.dk, Last Minute-opdateringer til netop dit hold samt vores observationer fra superligaklubberne, som vi besøger hver uge.