3F Superligaen

Jacob Nielsen om nedrykning: Matematisk muligt og alt kan ske i AGF og Aarhus

AGF har længe lignet et hold med kurs mod den danske 1. Division, men alligevel er det lykkes dem at redde livet i Superligaen. Endnu er det dog ikke en matematisk sikkerhed, pointerer AGF-direktør Jacob Nielsen.

Jacob Nielsen om nedrykning i AGF
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Med fem point i de seneste 13 kampe ville der ikke være noget at sige til, hvis AGF i sæsonens sidste kamp skulle spille for at undgå nedrykning.

Det undgår de dog i Aarhus-klubben, der trods en elendig stime i foråret, blev sikret endnu en sæson i landets fineste fodboldrække, da FC Nordsjælland tidligere søndag slog Vejle.

Matematisk set er det stadig muligt for AGF at rykke ned, men det vil kræve, at aarhusianerne tabe sæsonens sidste kamp til FC Nordsjælland med 9-0, mens Vejle samtidig skal slå OB med 9-0.

– Det havde været tæt på en katastrofe, nu er det vel stadig matematisk muligt at rykke ned, så alt kan ske i AGF og Aarhus, lyder det med et skævt smil fra Jacob Nielsen efter 1-0-nederlaget til Viborg søndag aften.

AGF har en målsætning om at spille med i den sjove ende af Superligaen, altså top-seks, og med en placering som tredjesidst i ligaen på en tiendeplads, har den målsætning i ord mere lignet en drøm end et realistisk scenarie.

– Det er klart, at det gør ondt. Der er rigtig meget, der skal kigges på. Nu skal jeg passe på, men der er meget, der skal laves. Jeg skulle til at sige ’rydde op’, men jeg ved ikke, om det er det rigtige udtryk lige nu, sagde Jacob Nielsen til TV3 MAX.

Highlights: Smal Viborg-sejr mod tandløse AGF

Netop målsætningen om kontinuerligt at spille med i top-seks er dog i spil igen næste sæson, når Superligaen begynder i midten af juli.  

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Ja det vil jeg gætte på. Der skal evalueres og der skal kigges fremad, og det er nok ikke tiden at gøre det lige nu, men generelt har vi jo en femårsplan, som jeg formoder, at vi forholder os til, og den hedder jo, at vi skal være i mesterskabsspillet hver eneste sæson, lyder det fra Jacob Nielsen.

AGF har tre sæsonen i træk inden denne sæson været en del af top-seks i Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P