3F Superligaen

FCN siger farvel til fem – viceanfører den ene

FC Nordsjælland bekræfter lørdag, at de efter denne sæson tager afsked med fem spillere, og viceanfører Magnus Kofod Andersen er den ene af de fem.

Magnus Kofod Andersen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Magnus Kofod Andersen har spillet i FC Nordsjælland siden 2011, men til juli er det slut.

Klubben fra Farum har netop offentliggjort, at den ikke forlænger kontrakten med fem af sine nuværende spillere, og her er viceanføreren, der i skrivende stund står noteret for 170 kampe for klubben, altså den ene.

Foruden Magnus Kofod Andersen drejer det sig om Chukwuemeka Nnamani, Tochi Chukwuani, Eduardo ”Dudu” Dos Santos Haesler og Andreas Bredahl.

Søndagens kamp hjemme på Right to Dream Park bliver også den sidste hjemmekamp for assistenttræner Frank Hjortebjerg, der fremover bliver assistent i OB.

– Når en sæson går på hæld, er det typisk også tid til at sige tak for samarbejdet til en eller flere spillere. Vi kommer selvfølgelig til at sige tusind tak for indsatsen og tage afsked med hver enkelt – både personligt og på vores kanaler – når sæsonen er helt slut, men vi vil også gerne give både spillerne og Frank mulighed for at sige pænt farvel til vores fans på stadion, lyder det fra sportsdirektør Mikkel Hemmersam.

– Vi ønsker alt det bedste for Magnus, ”Emeka”, Tochi, ”Dudu”, Andreas og Frank på deres videre færd, og vi håber, at fansene vil være med til at sige farvel og ønske dem held og lykke til den sidste hjemmekamp, inden vi som klub tager endeligt afsked efter sæsonen, lyder det videre.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Endnu er der ingen forlydende om, hvor Magnus Kofod Andersen fortsætter karrieren, men den 23-årige midtbanespiller har tidligere fortalt, at han har været på besøg i Serie A-klubben Venezia.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P