3F Superligaen

Avis: Boilesen afviser forringet FCK-kontrakt

Ifølge B.T.'s oplysninger, har Nicolai Boilesen afvist F.C. Københavns kontraktudspil, da den nye kontrakt skulle være en markant forværring af den nuværende.

FCK, F.C. København, Nicolai Boilesen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FCK’s Nicolai Boilesen har kontraktudløb til næste sommer, og med kun lidt mere end et år tilbage, er det derfor meget naturligt, at der nu forhandles om fremtiden.

Ifølge B.T.’s oplysninger, har F.C. København nu også forsøgt at forlænge aftalen med midtstopperen, men kontrakten skulle være markant forringet i forhold til Nicolai Boilesens nuværende.

Det nye kontrakttilbud er angiveligt så dårligt, at det er kommet bag på Boilesen-lejren.

B.T. skriver videre, at det nye tilbud byder på en lønnedgang til den 30-årige stopper, og at det derfor var en nem beslutning at afvise tilbuddet.

Nicolai Boilesens fremtid begynder dermed så småt at ligne et spørgsmålstegn, da han i en alder af 30 år må forventes at have flere ‘gode’ år tilbage i sig.

Om FCK-stopperen ender med at bøje sig og tager imod den forringede kontrakt, om FCK disker op med et forbedret tilbud eller om han skal på jagt efter en ny klub, er altså uvist.

FCK er i back-problemer: Se truppen her

Nicolai Boilesen skiftede fra Ajax til F.C. København i sommeren 2016. Sidenhen er det blevet til 162 kampe i FCK-trøjen.

Til trods for enkelte kampe på bænken i dette forår, er Nicolai Boilesen noteret for 37 kampe i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P