3F Superligaen

Silkeborg-stjerne før FCK: Dette gør det ekstra specielt

Nicolai Vallys ser frem til onsdagens superligabrag mellem F.C. København og Silkeborg IF, hvor der er vigtige point på spil i toppen af Mesterskabsspillet.

Nicolai Vallys
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Onsdag aften er der dømt topbrag i Superligaens Mestersskabsspil, når nummer et og nummer tre tørner sammen i Parken.

Her tager F.C. København nemlig imod formstærke Silkeborg IF, der med en række imponerende resultater på det seneste pludselig er storfavorit til bronzemedaljerne. Her har man nemlig vundet de seneste seks kampe i træk.

Det kan man blandt andet takke offensivstjernen Nicolai Vallys for, da han i skrivende stund står noteret for ti mål og ti oplæg i sæsonen.

Hos den oprindelige københavner har onsdagskampen en særlig betydning, da han elsker at spille i Parken.

– Det bliver en sjov kamp. Jeg er vokset op ikke så langt derfra (Parken, red.). Det gør det ekstra specielt. Generelt er det bare et fedt sted at komme hen og spille. Jeg glæder mig rigtig meget, lyder det fra Nicolai Vallys til Silkeborg IF’s hjemmeside, der ikke har svært ved at sætte sig op til opgøret.

– Det siger sig selv. Der skal sgu ikke så meget til. Det er bare en kamp, som man går og glæder sig til. Så er man der bare, når kampen starter. Vi glæder os alle sammen rigtig meget, så det bliver fedt.

Tidligere FCK-profil: Der er ikke flere skud i bøssen

25-årige Nicolai Vallys blev hentet til Silkeborg IF tilbage i 2019, hvor han kom til fra FC Roskilde. Tidligere har han også repræsenteret Boldklubben Skjold og Skovshoved IF.

Kampen mellem F.C. København og Silkeborg IF starter onsdag aften den 11. maj klokken 20:00 i Parken og kan følges direkte på 6’eren og discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P