Premier League

Guardiola om Haaland-handel: Må ikke fortælle noget

Pep Guardiola åbnede tirsdag en smule op om Manchester Citys forventede indkøb af Erling Haaland. Og så alligevel ikke.

Pep Guardiola Haaland
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

I disse dage fylder Manchester Citys forventede køb af Erling Haaland meget i mediebilledet, når snakken falder på fodbold.

Derfor kunne det næppe komme som nogen overraskelse for Pep Guardiola, at spørgsmålet kom op på dagens pressemøde forud for Citys kamp mod Wolverhampton onsdag aften.

Her valgte den spanske manager da også at åbne en smule op om sine tanker omkring det forestående køb af den norske superangriber.

– Jeg ville elske at tale om det, men jeg kan ikke. De fortæller mig, at jeg ikke må fortælle noget, før de juridiske forhandlinger er afsluttet. Vi vil have tid til at tale om det, og det er ikke fordi, at jeg ikke vil, sagde Pep Guardiola således.

Medier: Haaland-handel offentliggøres indenfor få dage

Hvis Erling Haalands skifte til Manchester City som forventet bliver en realitet, vil han gå i sin fars fodspor.

Fra 2000 til 2003 spillede farmand Alf-Inge Haaland nemlig for The Citizen, hvor han dog gjorde sig på den centrale midtbane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P