3F Superligaen

Jakob Bonde om kontroversiel VAR-situation: Forstår ikke, hvorfor det tog så lang tid

Viborg FFs Jakob Bonde forstår ikke, hvorfor VAR-vognen skulle bruge så længe på at vurdere, om Viborgs sene udligning skulle have lov at stå.

Der var drama til det sidste i kampen mellem Viborg FF og Vejle Boldklub. Foto: Scanpix/Ritzau.

Der var drama for alle pengene, da Viborg FF på hjemmebane akkurat sikrede sig et enkelt point imod nedrykningstruede Vejle Boldklub.

Det lignede længe, at Vejle skulle hente tre afsindigt vigtige point, da de indtil overtiden førte kampen 1-2. Men i overtiden gjorde Viborg det onde imod Vejle, da de udlignede til kampens slutresultat 2-2.

Viborgs Jakob Bonde, der også scorede Viborgs første mål, var i oplæggerens rolle, da 2-2-scoringen faldt. Men umiddelbart efter blev Bondes oplæg til Alassana Jatta gennemset flere gange i VAR-vognen, da man kunne foranlediges til at tro, at han brugte sin arm til at skubbe bolden hen til Jatta.

Highlights: Kontroversiel overtidsscoring sikrede Viborg point mod Vejle

Scoringen fik dog lov at stå, men efter kampen forstod Bonde ikke, hvorfor scoringen skulle gennemses så mange gange i VAR-vognen.

-Bolden rammer mig på benet. Jeg forstår ikke, hvorfor det tog så lang tid at kigge den igennem, fortalte Bonde efter kampen til TV3 Sport.

Det ene point gør, at Viborg stadig fører nedrykningsspillet og kan spille sig i Conference League. Det ser omvendt mere dystert ud for Vejle Boldklub, som skal bruge et mindre mirakel for at overleve i Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P