Forundret FCM’er: Den første ville fælde ham, den anden myrde ham og den tredje slå ham ihjel
FCM-målmanden David Ousted var alt andet end tilfreds med dommerens præstation i kampen mellem AaB og FC Midtjylland.
FC Midtjylland tog søndag aften en vigtig sejr i toppen af Superligaen, da AaB blev besejret med 2-1 på udebane.
Alligevel var FC Midtjyllands målmand David Ousted alt andet end tilfreds med dommer Peter Kjærsgaards præstation i kampen. Det fortæller han til Ekstra Bladet.
– Han var flyvende. Og det skal ikke forstås positivt. Det var op og ned og næsten umulig at snakke med på banen. Sådan en dommer skaber en rigtig dårlig stemning, indleder Ousted, der kunne se sin holdkammerat Mads Døhr Thychosen blive båret ud i slutningen af kampen efter en AaB-tackling.
– Til sidst blev det jo ren kamikaze, da AaB sendte tre mand efter Mads Døhr. Den første ville fælde ham, den anden myrde ham og den tredje slå ham ihjel. Det slap AaB afsted med. Det var helt håbløst.
Mediet oplyser, at Mads Døhr Thychosen skulle scannes enten søndag eller mandag med mistanke om et brud på benet.
Bo Henriksen efter AaB-kamp: Jeg passer på mine spillereSejren til FC Midtjylland betyder, at man blot er et enkelt point fra F.C. København på førstepladsen. De smed nemlig tidligere på søndagen point, da de måtte nøjes med 1-1 i Derbyet mod Brøndby IF på udebane.