Bayern-stjerne tæt på kontraktforlængelse
Bayern München er meget tæt på at forlænge med en af klubbens vigtiste og største stjerner.
Bayern München er fyldt med stjerner i deres spillertrup.
Alligevel vil mange af klubbens fans nok mene, at Manuel Neuer er en af de vigtigste brikker, som Bayerns cheftræner, Julian Nagelsmann, har at råde over på det talentfulde mandskab.
Derfor kom det søndag formentlig også som en glædelig nyhed, da den tyske landsholdsmålmand kunne fortælle efter kampen imod Stuttgart, at en kontraktforlængelse er på vej.
– Snakke omkring min nye kontrakt går rigtig godt. Vi har alt den tid, vi har brug for. Så tingene ser bestemt godt ud, siger Neuer ifølge Fabrizio Romano til Dazn.
Avis: Barca på jagt i Bayern – kan resultere i byttehandelSelvom Bayern-målmanden ikke skulle nå til enighed med klubben lige med det samme, så er der dog ingen grund til stress blandt sydtyskernes fans.
Manuel Neuers nuværende kontrakt sikrer nemlig, at den tyske målmand bliver i klubben frem til juni 2024.
Bayern München hentede i 2011 Manuel Neuer til klubben for 30 millioner euro i Schalke 04. Sidenhen er det blevet til utallige af titler med de tyske mestre, mens målmanden også har rundet 471 kampe med Bayern-logoet på brystet.