Europæisk Fodbold

PSV udnyttede ikke Ajax’ fejltrin

PSV skulle søndag udnytte, at Ajax tidligere på dagen kun havde fået et enkelt point mod AZ. Feyenoord var dog af en anden mening.

Feyenoord PSV Ajax Æresdivisionen
Foto: Pieter Stam De Jonge/AFP/Ritzau Scanpix

PSV havde alletiders mulighed for at bringe spændingen tilbage i Æresdivisionens guldkamp.

Tidligere søndag formåede Ajax kun at få 2-2 ude mod AZ, men på udebanen De Kuip ventede der bestemt ikke PSV nogen nem opgave, da Feyenoord bød indenfor. Og på en straffesparksscoring i overtiden lykkedes det Feyenoord at komme fra kampen med et 2-2-resultat.

Det var dog PSV, der fra start satte sig på kampen, og efter et kvarters spil var det Eindhoven-klubbens anfører, Cody Gakpo, der bragte gæsterne foran 0-1.

Gakpo var et kvarter senere igen på pletten, og så så Ajax’ forspring på førstepladsen i Æresdivisionen ud til at blive reduceret til bare to point med to kampe igen.

Med fire minutter tilbage af kampen reducerede nigerianske Cyriel Dessers til 1-2, og dybt inde i overtiden pegede dommeren på straffesparkspletten.

Cyril Dessers stod med ansvaret, og han svigtede ikke, da han passerede PSV-målmandYvon Mvogo fra de 11 meter.

Daramy-comeback i pointtab for Ajax

Med det sene pointtab til PSV er der dermed status quo i toppen af Æresdivisionen, hvor Ajax med to kampe tilbage fører med fire point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P