Daramy-comeback i pointtab for Ajax
Mohamed Daramy fik spilletid for første gang i 2022, da Ajax kun formåede at spille uafgjort med AZ Alkmaar.
22. december 2021. Så lang tid siden er det, at Mohamed Daramy har spillet for Ajax’ førstehold.
Det blev der lavet om på søndag eftermiddag, da det danske stortalent blev skiftet ind i det 70. minut ved stillingen 2-1 til AZ Alkmaar. Her erstattede Daramy hollandske Brian Brobbery, som havde stået for Ajax’ enlige scoring.
I de resterende 20 minutter, hvor den tidligere F.C. København-spiller var inde, formåede Amsterdam-klubben at få udlignet til 2-2 i det 86. minut, da Edson Alvarez scorede til 2-2.
Daramy om manglende spilletid: Jeg vil ikke være en sofakartoffelDesværre for Daramy og Ajax blev det ikke til flere scoringer, og mesterskabsaspiranterne måtte derfor nøjes med 2-2 i 32. spillerunde i Æresdivisionen.
Mohamed Daramy skiftede sidste sommer til Ajax fra F.C. København i en handel vurderet til omkring 89 millioner kroner.
Spilletiden har dog været knap for den 20-årige dansker i Holland, hvor det kun er blevet til 13 kampe for klubbens førstehold, hvori Daramy har scoret tre mål og lavet to assist.