
Highlights: Liverpool og Tottenham delte i taktisk affære
Lørdag aften var der dømt topbrag i Premier League, da Liverpool og Tottenham tørnede sammen. Mens Liverpool jagter det engelske mesterskab, spiller Tottenham for de eftertragtede Champions League-pladser i top fire.

Lørdag aften var der dømt et sandt topopgør på Anfield, hvor Liverpool tog imod Tottenham. Her endte det med en pointdeling og 1-1, efter en taktisk kamp, hvor begge hold havde hårdt brug for en sejr og alle tre point.
Her jagter Liverpool nemlig det engelske mesterskab, mens Tottenham fortsat er med i kampen om de eftertragtede Champions League-pladser i top fire.
Efter en målløs første halvleg, bragte Tottenham sig kort inde i anden halvleg i front på mål af Heung-Min Son, som dermed scorede sit 20. sæsonmål.
The Reds bragte dog balance i regnskabet blot 18 minutter senere, da Luis Díaz med et kvarter igen udlignede til 1-1 med sit fjerde sæsonmål.
Flere mål blev det dog ikke til, hvorfor begge hold måtte nøjes med et enkelt point. Det betyder også, at Manchester City søndag kan bringe sig i spidsen af Premier League med et forspring på tre point ned til Liverpool, hvis man sejrer hjemme over Newcastle.
Pierre-Emile Højbjerg rammer stolpen kort før pause
Liverpool 0-1 Tottenham (Heung-Min Son, 56′)
Liverpool 1-1 Tottenham (Luis Díaz, 74′)