Daniel Agger og co. forværrede Esbjergs kæmpekrise
Esbjerg fB led lørdag nok et nederlag, hvorfor man fortsat befinder sig på en faretruende nedrykningsplads i NordicBet Liga.
Det ville være en underdrivelse at sige, at tingene ikke just kører planmæssigt i den vestjyske og stolte traditionsklub Esbjerg fB.
Sæsonen i NordicBet Liga har nemlig været en lang deroute, hvor man netop nu befinder sig på en faretruende nedrykningsplads, som vil betyde 2. division, hvis denne placering ikke forbedres i sæsonens fire sidste kampe.
Lørdag blev det nemlig til nok et nederlag, da Daniel Agger og HB Køge var modstanderen på udebane og besejrede dem med 2-1.
Her fik vestjyderne ellers en sand drømmestart, da man efter 13 minutters spil fik bragt sig i front. Dog kunne man blot holde denne føring i to minutter før en HB Køge-udligning var en realitet, og kort før pausefløjt scorede de nok engang.
Et mål, der desuden blev kampens sidste, hvorfor Esbjerg fB altså måtte rejse hjem med et 2-1 nederlag i bagagen og nul point.
Esbjerg fB melder ud: Cheftræner sygemeldt på ubestemt tidDermed har man fortsat tre point op til Fremad Amager på den redningsgivende placering over stregen. De spiller i skrivende stund mod Hobro IK på udebane, hvorfor pointafstanden kan blive større før sæsonens sidste afgørende runder.