
Xavi med dårligt nyt: Vigtig profil tvivlsom
FC Barcelonas cheftræner, Xavi, fortalte på et pressemøde fredag, at en af klubbens største profiler er tvivlsom til kampen mod Betis i weekenden.

FC Barcelona skal fortsætte sejrsstimen, når de lørdag møder Real Betis på udebane i LaLiga.
Catalanernes cheftræner, Xavi, kom dog med en mindre god nyhed, da han fredag holdte pressemøde forud for weekendens kamp mod Copa del Rey-vinderne. Her fortalte Barca-legenden nemlig, at Marc-André ter Stegen er tvivlsom til opgøret.
– Omkring ter Stegen må vi se i morgen. Han vil gerne spille, men i dag havde han det ikke godt og trænede ikke med, fortæller Xavi.

Den tyske landsholdsmålmand har ellers været at finde i Barcelonas mål i 32 ud af 34 kampe i LaLiga i denne sæson, men lørdag er der dog en chance for, at reservemålmanden, Neto, skal vogte buret.
Skulle det ske, er det første gang siden de to første kampe i LaLiga-sæsonen, at Neto står for FC Barcelona i den spanske liga.
Xavi og Barcelona møder lørdag den 7. maj klokken klokken 21:00 Real Betis ude på Estadio Benito Villamarín i Sevilla.