Europæisk Fodbold

Piqué var tæt på at købe fransk traditionsklub: Vi kom lidt for sent

FC Barcelonas spanske midterforsvarer, Gerard Piqué, var tidligere på året tæt på at købe Frankrigs fjerdeældste fodboldklub, men i sidste ende blev klubben i stedet solgt til en amerikansk investeringsfond.

Gerard Piqué var tæt på at købe Red Star fra Paris
Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

Gerard Piqué er gået ind i karrierens efterår, selvom den 35-årige FC Barcelona-spiller stadig har to år tilbage af sin kontrakt med den spanske storklub.

Når karrieren engang er slut, bliver der dog næppe problemer med at få tiden til at gå for Piqué, der som grundlægger, CEO og præsident i holdingselskabet Kosmos senest har været tæt på at købe den franske traditionsklub Red Star.

Paris-klubben Red Star er den fjerdeældste klub i Frankrig, og klubben var en af de 20 klubber, der i 1932 etablerede den franske liga. I dag spiller de i den tredjebedste franske række, og i april blev de solgt til den amerikanske investeringsfond 777 Partners, som også ejer italienske Genoa og belgiske Standard Liege.

– Vi var ved at købe Red Star. Desværre kom vi lidt for sent ind i forhandlingerne, men jeg tog til Paris, så stadion, jeg talte med Patrice Haddad, ejeren på daværende tidspunkt. Jeg var interesseret, fordi de klarede sig godt, fortæller Gerard Piqué til L’Équipe ifølge Marca.

– Red Star på grund af dens historie, det faktum at den ligger i Paris, på grund af dens spektakulære fans, dens stadion er under renovering. Vi kunne lide den med det samme, lyder det videre fra Piqué.

Gerard Piqué ejer igennem Kosmos klubben FC Andorra, som har taget turen fra den femtebedste spanske række til nu at ligge til oprykning til Spaniens næstbedste række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P