Mourinho efter finaleplads: Jeg kneb en tåre
José Mourinho og AS Roma spillede sig torsdag aften I historiens første Conference League-finale, da de hjemme på Stadio Olimpico i Rom hold Kasper Schmeichels Leicester-mandskab fra at score og samtidig selv scorede det ene mål, der var nok. Efter kampen var Mourinho tydeligt men ganske overraskende følelsesladet.
José Mourinho kan, hvis man tæller alt med, se tilbage på en trænerkarriere, der indtil videre har budt på 33 trofæer.
Heraf to Champions League-trofæer, 10 nationale mesterskaber samt et hav af nationale pokaltitler, og den 25. maj kan der blive føjet endnu et trofæ til samlingen, da José Mourinho og AS Roma har muligheden for at blive de første vindere af Conference League nogensinde, når de i finalen møder hollandske Feyenoord.
Selvom der ’kun’ er tale om Conference League-finalen, som rangerer under både Champions League og Europa League, så var det alligevel en følelsesladet portugiser, der torsdag kunne se sit hold sikre sig billet til finalen i den albanske hovedstad Tirana.
– Jeg kneb en tåre, for mine følelser gik til alle, der elsker denne klub. Det her er en gigantisk klub uden et trofæskab, der passer til klubbens fanbase. Det her er ikke et trofæ, det er kun en finale, men det betyder meget for dem, og da jeg nu har boet og arbejdet i denne by i 11 måneder, ved jeg, hvad det betyder for dem, og det var grunden til mine følelser, lød det efter torsdagens sejr over Leicester fra Mourinho.
AS Roma var kommet fra Leicester med et 1-1-resultat, og da de i torsdagens kamp på hjemmebanen i Rom vandt med 1-0, blev det den italienske hovedstadsklub, der kvalificerede sig til Conference League-finalen på bekostning af Kasper Schmeichel, Jannik Vestergaard og Leicester.
Conference League-overblik: Dansker-exit og hollandsk overraskelseUEFA European Conference League er en ny turnering, der er blevet søsat denne sæson. Turneringen fungerer som den laveste af de tre europæiske klubturneringer, hvor den blandt andet inkluderer nogle af de hold, der ikke går videre i Europa League.