Premier League

Frank Lampard sigtet af FA – dommerkritik kan få konsekvenser

Everton-manager Frank Lampard var harsk i sin kritik af kampens dommer efter merseysidederbyet mod Liverpool. Det kan nu få konsekvenser for den pressede manager.

Frank Lampard er sigtet af FA for kritk af dommeren i opgøret mod Liverpool
Foto: Ritzau Scanpix / Paul ELLIS / AFP

Frank Lampard følte sig snydt for et straffespark i lokalopgøret mod Liverpool i forrige spillerunde.

Og den tidligere landsholdsspiller og Chelsea-manager var så sur, at han efter kampen i interview kritiserede dommer Stuart Attwell.

Det kan nu få konsekvenser for Evertons manager, da FA onsdag valgte at sigte ham for brud på deres regler.

– Frank Lampard er blevet sigtet for et brud på FA’s regel E3 i forhold til mediekommentarer efter kampen, som han kom med efter Everton FC’s Premier League-kamp mod Liverpool FC søndag den 24. april, melder FA ud og uddyber:

– Managerens kommentarer udgør uretmæssig adfærd, da den antyder partiskhed og angriber dommerens integritet – eller dommere generelt – og/eller bringer spillet i vanry.

Frank Lampard har af forbundet fået frem til den 9. maj til at appellere straffen.

Du kan se situationen i videon øverst i artiklen. Frank Lampard udtalte følgende efter opgøret:

– Det var et straffespark i anden halvleg. Dem får man ikke her (på Anfield, red.). Havde det været Mo Salah i den anden ende, så havde han fået det, tror jeg. Jeg forsøger ikke at skabe en konflikt her, jeg tror bare, at det er fodboldens realiteter indimellem, lød det fra Lampard.

Sky Sports: Everton kræver forklaring på manglende straffespark

Everton har ellers rigeligt brug for at Frank Lampard ikke ender med at blive straffet eller få karantæne. Holdet ligger lige nu under nedrykningsstregen i Premier League og har kun fem kampe til at rette op på det forhold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P