Dansk Fodbold

Ståle Solbakken med hård kritik af DBU’s formand

Den tidligere FCK-cheftræner Ståle Solbakken kommer nu med en hård kritik af DBU's formand Jesper Møller.

Foto: Hakon Mosvold Larsen/NTB via REUTERS

Jesper Møller, formand i DBU, er svag.

Det mener den tidligere F.C. København cheftræner og nuværende norske landstræner, Ståle Solbakken, der synes, at DBU’s øverste leder har fejlet i håndteringen af den kritik, der har været omkring VM i Qatar.

Det siger han i et større interview med BT.

– Jeg er ikke kritisk over for DBU, men jeg er meget kritisk over for Jesper Møller. Jeg synes, at Jesper Møller er svag. Jeg synes, at han er svag i sin retorik. Jeg synes, at han er svag i sin fordømmelse. Jeg synes, at han er svag… Han har en ganske central rolle i international fodbold (Møller sidder i UEFAs eksekutivkomité, red.), og jeg synes, at han er en svag leder, lyder det fra Ståle Solbakken til avisen.

Jesper Møller har været formand for DBU siden 2014, og ifølge Solbakken ville Jesper Møller aldrig overleve i sin rolle i Norge.

– Jesper Møller havde ikke overlevet fem minutter i det græsrodsoprør, der er i Norge. Han var aldrig blevet genvalgt i Norge. Der var blevet stillet mange flere spørgsmålstegn, lyder det endvidere fra Ståle Solbakken, der selv tidligere har kritiseret VM-slutrunden i Qatar.

Solbakken og Norge kvalificerede sig ikke til november og december måneds slutrunde, men det norske landshold har flere gange ytret sine kritiske holdninger mod VM i Qatar.

Danske landsholdsspillere: VM i Qatar er en katastrofe

Til VM-lodtrækningen gik den norske fodboldformand, Lise Klaveness, på talerstolen og opfordrede den internationale fodboldverden til at stå sammen og arbejde for fælleskab og menneskerettigheder.

DBU og Jesper Møller har ifølge avisen ikke ønsket at udtale sig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P