Højbjerg roser landsholdskollega: Minder om Premier League-legende
Pierre-Emile Højbjerg har store roser fremme om flere landsholdskollegaer. Men især én får et ekstra skulderklap og bliver sammenlignet med tidligere Premier League-profil.
I et interview med Daily Mail fremhæver Pierre-Emile især én af sine landsholdskollegaer og sammenligner ham med United-legenden Ryan Giggs.
– Jeg ville holde øje med os til EM 2024, fordi vi udvikler os lige nu. Vi har Andreas Christiansen, Joakim Mæhle og hold øje med Andreas Skov Olsen fra Club Brugge, siger den danske Tottenham-spiller og præciserer om sidstnævnte:
– Han er en old school-fløjspiller, som Ryan Giggs, går en-mod-en og enten laver indlæg eller skyder.
Derudover kommer Højbjerg ind på Christian Eriksens comeback til fodbolden i Brentford og på det danske landshold, hvilket imponerer den 26-årige midtbanespiller.
– Han er et fodbillede for alle, fordi han har holdt fokus på at gøre sit arbejde godt på trods af alle de følelser, alle andre havde, siger Højbjerg og fortsætter:
– Nogle gange glemmer vi i en tid med sponsorer og sociale medier, at den vigtige del for enhver sportsmand er at være fokuseret på det, man er god til.
Pierre-Emile Højbjerg om City-stjerne: Han var ved at brække mit ben – men jeg elsker hamPierre-Emile Højbjerg og Tottenham spiller lørdag ude mod mesterskabsaspiranter fra Liverpool FC. Den kamp kan du se på TV3 Max, og der er kick off klokken 20.45.