Guardiola om Foden: Her kan han blive profil i fremtiden
Phil Foden nyder stor succes i Manchester City og på det engelske landshold, og med sin fart og teknik har han gjort kometkarriere. Holdets spanske cheftræner er dog sikker på, at Foden med tiden også kommer til at spillere mere centralt.
Phil Foden har som 21-årig allerede vundet det engelske mesterskab og spillet finaler i Champions League og til EM.
Den hurtige kantspiller har etableret sit navn på niveau med de allerbedste spillere i Europa, og nu kommer Fodens spanske manager med en forudsigelse.
Pep Guardiola er nemlig helt overbevist om, at Foden med tiden også får mere spilletid på de centrale pladser på holdet.
– For Phil er ansvar ikke et problem. Fra dag et, har det ikke været et problem. Han elsker at lege. Han kan spille på alle fem positioner i front: På begge kanter, centralt som angriber og han kan ligge som offensiv midtbanespiller.
– Jeg tror, han med tiden vil være i stand til at spille positioner på midten. Han har alle evnerne. Men med den høje fart, så passer pladserne på kanterne måske bedre nu, lyder det fra Guardiola, der sammen med hele City-holdet forbereder sig til til returopgøret i Champions League mod Real Madrid.
Manchester City fører inden kamp to med 4-3 efter en målrig affære i sidste uge med mange forsvarssfejl og på baggrund af blandt andet en Foden-scoring.
Ifølge Pep Guardiola har Foden fodboldforståelse til at erobre en mere central rolle i fremtiden.
– På akademiet, da jeg så ham første gang som 16/17-årig, spillede han i en position som Kevin (De Bruyne, red.) og wow, han spillede godt. Han kan gøre det uden problemer, det er bare et spørgsmål om tid, siger Guardiola til klubbens hjemmeside om en mulig ny position til Phil Foden.
Foden om Pep: Han er besat af fodboldManchester City spiller mod Real Madrid onsdag aften på Santiago Bernabeu. Kampstart er kl. 21.00 og kampen sendes på TV 3+.
Du kan altid følge med i dagens og ugens vigtigste fodboldkamp i vores tv-guide.