3F Superligaen

Boilesen om farlig situation: Han har fået kys og kram

Nicolai Boilesen stod ifølge ham selv for den dårligste aflevering i karrieren, da han var yderst tæt på at bringe sin klub, F.C. København, bagud i topkampen mod FC Midtjylland søndag.

Nicolai Boilesen var meget tæt på at score selvmål mod FC Midtjylland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Langsomt men sikkert bevægede bolden sig direkte mod FCK-målet.

Kun en lang tå fra målmand Kamil Grabara inde på stregen afværgede i sidste øjeblik Nicolai Boilesens tilbagelægning fra at gå i eget mål i søndagens guldkamp mellem FC Midtjylland og F.C. København.

Det var da også en lettet FCK-anfører, der efter kampen forholdte sig til situationen på MCH Arena.

– Der foregår det, at jeg simpelthen leverer den dårligste aflevering i min karriere, og så har jeg heldigvis en målmand, der simpelthen nægter, at han bliver passeret. Han skal åbenbart også være bange for sine medspillere i den situation der. Godt, jeg ikke har stærkere lårbasser, for så var den da blevet sparket ind, siger Nicolai Boilesen til TV3 Sport og fortsætter:

– Men den redning der er genial af Kamil, og jeg kan ikke andet end at være ham meget taknemmelig for det. Og han har allerede fået kys og krammere, men han kan godt få lidt ekstra her bagefter.

Med slutresultatet 0-0 er stillingen status quo mellem de to tophold, og Boilesen tror da også, at afslutningen bliver tæt mellem de to guldaspiranter.

– Det er klart, at jo færre kampe, der er tilbage, jo bedre ser det ud. Og jeg vil helt sikkert hellere være i vores sko end i Midtjyllands, siger han og fortsætter:

– Det kommer til at blive rigtig, rigtig tæt, og jeg forventer bestemt ikke, at noget er afgjort før til allersidst.

Bo Henriksen drillede FCK-bænk: I kampen er der en krig

F.C. København er på førstepladsen med tre point ned til FC Midtjylland på andenpladsen, inden de sidste fire runder af Mesterskabsspillet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P