3F Superligaen

AGF-profil freder sportschefen: Det var dem alle

AGF har fået meget kritik for håndteringen af profilen Jon Dagurs fra- og siden tilvalg. Selv siger profilen, at det ikke var sportschef Stig Inges beslutning alene.

Stig Inge Bjørnebye fortæller, at der aldrig har været en konflikt med AGF og Jon Dagur Thorsteinsson
Foto: Frederik Sindberg/AGF

Det vakte stor opsigt, at AGF fravalgte en af sine store profiler inden forårets vigtige kampe og klubbens kamp for overlevelse i Superligaen.

Jon Dagur Thorsteinsson blev i marts valgt fra, fordi den islandske landsholdsspiller ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med AGF, men til weekendens kamp mod OB var han tilbage igen.

Hele situationen omkring den islandske kantsspillers fravalg til superligaholdet har skabt stor opmærksomhed på klubbens sportschef Stig Inge Bjørnebye, som dog selv har forsikret, at der aldrig har været nogen konflikt, og at det var en enig ledelse med ham selv, Jacob Nielsen (direktør, red.) og cheftræner David Nielsen, der stod bag beslutningen om at sortere Thorsteinsson fra.

Noget som hovedpersonen selv slår fast er rigtigt.

– Jeg ved, det var dem alle (der traf beslutningen, red.). Det blev besluttet på et møde med dem alle. Jeg ved, at Stig har fået en masse kritik, som om det kun var ham, men det er ikke rigtigt. Jeg ved, det ikke kun var ham, siger Thorsteinsson til bold.dk.

Jon Dagur fortæller også til fodboldmediet, at han slet ikke havde regnet med, at han ville få mere spilletid i AGF i denne omgang.

– Jeg troede, det var fuldstændig færdigt, og jeg fik aldrig noget tegn på andet end det. Det eneste jeg sagde, da de tog beslutningen, var bare, at de skulle lade mig være i fred og lade mig træne. 

Medie: AGF kan ende med at trække støtte til nyt stadion

AGF tabte søndagens kamp mod OB med 1-0, og dermed har AGF ikke vundet i 10 kampe i streg. I weekenden skal de spille nedrykningsdyst mod SønderjyskE, som ligger otte point efter aarhusianerne under nedrykningsstregen – dog også med en markant dårligere målscore.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P