3F Superligaen

Medie: AGF kan ende med at trække støtte til nyt stadion

AGF er i risiko for at miste retten til at drive stadionområdet i byen. Det får klubben til at true med at trække sin støtte fra det kommende nye stadion.

Jacob Nielsen og Lars Fournais er blandt underskriverne på et brev til Aarhus Kommune
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix.

AGF kan ende med at sætte en stopper for de 100 millioner kroner, som klubben ellers havde planlagt at give i støtte til det kommende nye stadion i Aarhus. Det skriver stiften.dk.

Grunden til udmeldingen skal ses i lyset af, at Aarhus Kommune mandag behandler en indstilling om, at AGF i en periode ikke længere skal stå for driften af Atletion, som består af Ceres Park og Arena.

AGF har ikke ønsket at kommentere problematikken overfor Aarhus Stiftstidende, der dog er kommet i besiddelse af et internt brev, som klubben har sendt til magistraten.

Brevet er blandet andet underskrevet af AGF’s bestyrelsesformand, Lars Fournais, og Jacob Nielsen, der er administrerende direktør i klubben.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Vi er åbne for alle forslag, der kan resultere i flere træningstimer og “mere liv i hallerne”, men samtidig finder vi det også urimeligt, hvis en midlertidig løsning for driften i en relativt kort interimsperiode skal have betydelige økonomiske og organisatoriske konsekvenser for AGF A/S, skriver klubben i brevet ifølge stiften.dk og fortsætter:

– Denne situation ønsker vi ikke at havne i, hvilket, vi også ved flere lejligheder har gjort kommunen opmærksom på, er en forudsætning for vores betydelige bidrag til det nye stadion.

Det er i tidsrummet fra nytår og frem til, at det nye stadion står klar, at kommunen skal overtage driften, ifølge kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (B), der står bag indstillingen. Det nye stadion er formentlig færdigbygget i 2026.

– Der har i flere år været utilfredshed med forholdene for de idrætsforeninger, der har lejet sig ind i faciliteten. Det bør vi naturligvis lytte til og tage alvorligt. Jeg ser gerne, at vi i fremtiden kan opleve langt mere sport og idræt i byens flotte idrætsanlæg, sagde kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (B) om indstillingen til stiften.dk den 13. april.

AGF-direktør anerkender kritik – men for mange læser kun overskrifter

AGF har stået for driften af stadion og de tilstødende haller siden 2005. Men det er som nævnt usikkert, om det stopper ved nytår, når den nuværende kontrakt med Aarhus Kommune udløber.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P