3F Superligaen

SønderjyskE holder håbet i live med nedsabling af Vejle

SønderjyskE's håb om overlevelse i Superligaen hænger fortsat i en tynd tråd, men med en storsejr søndag trækker sønderjyderne Vejle ned i nogenlunde samme situation.

Vejle Sønderjyske Nedrykningsspillet Superliga
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der skal fortsat minimum tre sejre i sæsonens sidste fire kampe til, hvis SønderjyskE skal overleve i Superligaen. Søndag blev det dog til en sikker 0-3-sejr over Vejle, for hvem overlevelse nu også ser ganske vanskelig ud.

Vejle kunne ellers have lagt pres på særligt AGF i kampen om nedrykning, men efter 10 minutters spil af dagens hjemmekamp mod SønderjyskE var det 22-årige Peter Christiansen, der bragte gæsterne foran 0-1.

20 minutter senere var det så den ét år yngre Emil Frederiksen, der fordoblede for gæsterne, inden en anden 22-årig, nemlig Emil Kornvig, tre minutter inde i anden halvleg gjorde det til slutresultatet 0-3.

Med nederlaget har Vejle fortsat seks point op til AGF, der ellers samtidig tabte til OB. SønderjyskE har otte point op til Aarhusianerne, der ligger lige over nedrykningsstregen. Der resterer fire kampe for alle hold i nedrykningsspillet.

..Højdepunkter fra kampen følger..

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P