3F Superligaen

AaB-træner lover startdebut mandag

AaB-træner Lars Friis er tvunget til minimum én udskiftning til mandagens kamp mod Silkeborg, da Jakob Ahlmann sidder ud med karantæne.

AaB Silkeborg Superliga Gudmundur Thórarinsson
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB tabte i søndags hjemme på Aalborg Stadion med 1-2 til oprykkerne fra Silkeborg.

Dermed har aalborgenserne stadig til gode at besejre klubbens tidligere træner Kent Nielsen og hans tropper fra Søhøjlandet. I grundspillet spillede de to mandskaber uafgjort 0-0 i den første kamp, mens Silkeborg i sæsonens andet opgør vandt med hele 1-4 i Aalborg.

Allerede mandag får AaB dog muligheden for langt om længe at få en sejr over silkeborgenserne, når de to mandskaber mødes på JYSK Park. Til den kamp er AaB-træner Lars Friis dog tvunget til minimum at foretage en udskiftning på pladsen som venstre wingback, da Jakob Ahlmann sidder ude med karantæne.

Det giver dog for første gang nogensinde en plads i startopstillingen til islandske Gudmundur Thórarinsson. Det fortæller Lars Friis allerede dagen før kampen til Nordjyske.

– Han er den naturlige afløser på den position, og han er en dygtig og alsidig spiller, der er meget påpasselig og hurtigt tænkende. Det er noget af det, vi får brug for mod Silkeborg, siger Lars Friis.

Fokuseret AaB’er før medaljekamp: Vi skal have revanche

Jakob Ahlmann har indtil videre spillet 25 af 27 superligakampe for AaB i denne sæson. I de kampe han ikke har spillet eller er startet på bænken, har det hovedsageligt været Frederik Børsting, der har vikarieret. Børsting er dog ikke AaB længere, da han denne vinter skiftede til norske Brann.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P