LaLiga

Xavi: Ansu Fati får spilletid mod Mallorca

Xavi kom med glædelige nyheder lørdag, da han på et pressemøde fortalte, at Ansu Fati med stor sandsynlighed får spilletid imod Mallorca.

Ansu Fati FC Barcelona LaLiga
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ansu Fati har ikke været i aktion for FC Barcelona siden den 20. januar, hvor han blev skadet imod Athletic Bilbao.

Den 19-årige Barca-stjerne har dog været tilbage i træning sammen med resten af holdkammeraterne den seneste tid, og på et pressemøde lørdag fortæller klubbens cheftræner, Xavi, at der venter spilletid til Ansu Fati, når catalanerne møder Mallorca.

– Jeg kan på forhånd fortælle, at han vil være der (i spillertruppen, red.). Han har det godt og har en god fornemmelse.

– I morgen, hvis alting går godt, så vil han i hvert fald spille et par minutter. Han smiler og er udslagsgivende. Jeg er meget glad for at have ham. Man ser noget andet, og han er en meget speciel spiller, og det vil være rigtig godt for os, siger Xavi.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Selvom Ansu Fati ikke har spillet meget i denne sæson, så har Barcelona-spilleren været afgørende i de kampe han har spillet. 10 kampe er det blevet til, hvori den unge stjerne har scoret fem mål og lavet en enkelt assist.

Avis: PSG forsøgte at hente Ansu Fati

FC Barcelona er inde i en mindre formkrise, hvor catalanerne især på hjemmebane har haft svært ved at vinde deres kampe. Således har Barca i de seneste tre kampe på Camp Nou måtte gå fra banen efter at have tabt kampen.

Søndag får Xavis tropper så chancen igen for at få vendt den dårlige stime, når de hjemme møder Mallorca klokken 21:00, hvor Ansu Fati muligvis får comeback.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P