3F Superligaen

Thorup om guldduel: Vi har en god fornemmelse

FC Midtjylland er halet ind på F.C. København, og de to klubber mødes søndag i, hvad der må kaldes for et vaskeægte mesterskabsbrag. FCK-cheftræner, Jess Thorup, har en god fornemmelse inden topkampen.

Jess Thorup har en god fornemmelse inden topopgøret mod FC Midtjylland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

De kan mærke konkurrenten komme susende bagfra.

Alligevel er F.C. Københavns cheftræner, Jess Thorup, håbefuld, inden topbraget mod FC Midtjylland i Herning på søndag.

F.C. Københavns forspring til FC Midtjylland er skrumpet ind, og der er nu kun tre point imellem de to rivaler inden topopgøret på søndag. Selvom de to hold kan ligge á point efter søndag, ryster FCK-cheftræner, Jess Thorup, ikke på hånden.

– Vi er gennem den første halvdel af Mesterskabsspillet, og inden den sidste halvdel ligger vi nummer ét med et forspring på tre point, og det er stadig et rigtig godt udgangspunkt for vores mål om at vinde mesterskabet, siger Thorup til FCK’s hjemmeside og fortsætter:

– Vi har slået FC Midtjylland 1-0 i de to sidste kampe ude og hjemme, så vi har en god fornemmelse for, hvad der skal til for at få de tre vigtige point i Herning.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Med en sejr til FC Midtjylland kan de to hold som nævnt ligge side om side efter den kommende runde. Realistisk set vil F.C. København uanset resultatet fortsat ligge nummer et, da københavnerne har en klart bedre målscore end midtjyderne.

Så det er tæt i guldkampen mellem de to hold. Også på banen, hvor F.C. København har trukket sig sejrrigt ud af de to seneste opgør. Jess Thorup er klar over, der ikke er meget, der adskiller de to rivaler.

– Det kunne være gået begge veje, da vi mødtes derovre (i Herning, red.), mens vi var klart bedst i Parken, og det viser bare, at disse kampe lever sit eget liv og som regel bliver afgjort på marginaler. Dem har vi været gode til at få over på vores side, men det kræver, at vi lever en helstøbt holdindsats ligesom i de forrige kampe mod dem, siger FCK-cheftræneren.

FCK-profil om fravalg: Ingen grund til at være børnefornærmet

Mesterskabskampen mellem FC Midtjylland og F.C. København spilles som nævnt søndag på MCH Arena i Herning, og der bliver fløjtet op til guldduel klokken 18. Du kan se kampen på 3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P