
Svensson og Mainz nedlægger mestrene fra Bayern
Mainz leverede en stor overraskelse, da de på hjemmebane besejrede Bayern München.

Oven på mesterskabsfejringen sidste weekend blev Bayern München lørdag eftermiddag besejret af Bo Svenssons Mainz-mandskab med 3-1.
Indenfor de første 20 minutter lykkedes Mainz at bringe sig i front, da Jonathan Burkardt scorede til 1-0 i det 18. minut.
Knap ti minutter senere var det Moussa Niakthates tur til at score for hjemmeholdet, da han i det 27. minut bragte Mainz i front med 2-0.

Jublen varede dog kort, da Robert Lewandowski blot seks minutter senere kunne score og reducere til 2-1 for de nykårede tyske mestre.
I det 57. minut fik Mainz sat en prop i Bayerns forhåbninger om en udligning, da Leandro Barreiro kunne score til 3-1, hvilket også blev kampens sidste mål.
Sejren betyder, at Bo Svenssons Mainz rykker op på niendepladsen i Bundesligaen, mens Bayern München forbliver på de 75 point i toppen af Bundesligaen.