Medie: Barca går nu efter denne topangriber
FC Barcelona har forsøgt at lokke Erling Haaland og Robert Lewandowski til klubben. Men nu er der angiveligt et nyt topnavn på spil.
FC Barcelona er gået efter Haaland. De er gået efter Lewandowski. Men nu går den catalanske storklub angiveligt efter en helt tredje verdensklasseangriber. Det skriver Marca.
Erling Haaland har været rygtet til klubben fra Dortmund. Men ifølge mediet overvejer nordmanden at skifte til enten Manchester City eller Real Madrid.
Også Bayern Münchens Robert Lewandowski har været rygtet til FC Barcelona. Men den sydtyske klub ønsker at forlænge og ellers lade polakkens kontrakt løbe ud i 2023.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Derfor går catalanerne nu efter Chelseas belgiske topangriber Romelu Lukaku, der angiveligt ikke er glad for livet i London-klubben.
Romelu Lukaku luftede allerede i sommers et ønske om at forlade London og Chelsea, hvilket har kastet diverse transferrygter af sig.
Medie: Lukakus hede ønske kan gå i opfyldelseFC Barcelona er tilsyneladende ikke den eneste klub, der er interesserede i topangriberen. Også Lukakus tidligere klub Inter i Italien samt franske Paris Saint-Germain rygtes varme på ideen om at hente den målfarlige belgier.