Highlights: Haaland-hattrick ikke nok i målrigt Dortmund-nederlag
Dortmund led et nederlag til Bochum i en underholdende kamp, hvor Erling Haaland ovenikøbet scorede et hattrick.
Selvom Erling Haaland scorede et hattrick imod Bochum, så måtte Dortmund se sig slået med 3-4 i en begivenhedsrig kamp på Signal Iduna Park.
Hjemmeholdet fik en forfærdelig start på kampen, da Bochum indenfor de første otte minutter allerede var i front med 0-2 på scoringer af Sebastian Polter og Gerrit Holtmann.
Det skulle den norske målmaskine dog få lavet om på. Først fik Dortmund tilkendt et straffespark efter et VAR-gennemsyn i det 18. minut, hvor Haaland var kynisk og scorede til 1-2. Efter en halv time var opskriften endnu engang den samme, og nordmanden kunne bringe balance i regnskabet med en sikker straffesparksscoring til 2-2.
62 minutter inde i opgøret var Haaland på spil for tredje gang i opgøret, da han med lidt held fik sendt bolden ind i målet til 3-2 og samtidig sikrede sig sit hattrick.
I det 81. minut ødelagde Bochums Jurgen Locadia igen den gode stemning, da han igen bragte balance i regsnakbet med en scoring til 3-3. 85 minutter henne i kampen var det så udeholdets tur til at få et straffespark efter et VAR-gennemsyn, og her var Milos Pantovic lige så sikker som Haaland, da han scorede opgørets sidste mål til 3-4.
Borussia Dortmund 0-1 VfL Bochum (Sebastian Polter, 3′)
Borussia Dortmund 0-2 VfL Bochum (Gerrit Holtmann, 8′)
Borussia Dortmund 1-2 VfL Bochum (Erling Haaland, 18′)
Borussia Dortmund 2-2 VfL Bochum (Erling Haaland, 30′)
Borussia Dortmund 3-2 VfL Bochum (Erling Haaland, 62′)
Borussia Dortmund 3-3 VfL Bochum (Jurgen Locadia, 81′)
Borussia Dortmund 3-4 VfL Bochum (Milos Pantovic, 85′)
Se alle målenen øverst i artiklen.