Premier League

Gündogan: Alle kampe er finaler nu

Der er fire kampe tilbage i Premier League, og ligesom det var tilfældet i 18-19-sæsonen, ser mesterskabskampen mellem Liverpool og Manchester City til at gå hele vejen.

Ilkay Gündogan siger at der for både Liverpool og Manchester City udelukkende resterer finaler fra nu af i Premier League
Foto: Laurence Griffiths/Reuters/Ritzau Scanpix

Bare ét enkelt point skiller lige nu Manchester City fra Liverpool i toppen af Premier League.

Manchester City har ikke tabt en ligakamp siden den 19. februar, mens man for Liverpools vedkommende skal helt tilbage til den 28. december for at finde deres seneste liganederlag.

Med fire kampe tilbage tyder noget derfor på, at ethvert pointtab potentielt kan koste et engelsk mesterskab. Manchester Citys tyske landsholdsspiller, Ilkay Gündogan, er da også klar over, at der nu kun resterer vigtige kampe resten af sæsonen.

– Det er altid så svært, som man gør det for sig selv. Vi er konkurrenter, vi er nødt til at være i stand til at håndtere disse situationer. Presset er der altid, og forpligtelsen til at vinde alle kampe er der altid.

– Det ser ud til, at ingen af holdene kommer til at sætte point til. Alle kampe er finaler nu, lyder det fra Ilkay Gündogan.

Manchester City og Liverpool er begge at finde i Champions Leagues semifinaler, hvor Liverpool har en 2-0 sejr fra første semifinale mod Villarreal, mens Manchester City har en 4-3-sejr med til returopgøret mod Real Madrid.

I Premier League resterer der for Manchester City kampe mod Newcastle, Wolves, West Ham og Aston Villa.

Liverpool mangler kampe mod Tottenham, Aston Villa, Southampton og Wolves.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P